Catch-all-klausuler i udbudsmaterialet: Når »fuldt færdigt arbejde« bliver en blankocheck

Hvad er en catch-all-klausul?

En catch-all-klausul er en bestemmelse i udbudsmaterialet, der forsøger at gøre entreprenøren ansvarlig for ydelser, som ikke er konkret beskrevet — ved at samle alt det uspecificerede op i én bred formulering. Du kender typerne:

»Entreprenøren skal levere et fuldt færdigt og funktionsdygtigt byggeri, uanset om samtlige ydelser er specifikt angivet i udbudsmaterialet.«

»Udbudsmaterialets dokumenter supplerer hinanden gensidigt. En ydelse, der er nævnt i ét dokument, er omfattet af entreprisen, selv om den ikke fremgår af de øvrige.«

»Entreprenøren har ved sit tilbud accepteret alle forhold, som en erfaren entreprenør kunne eller burde have forudset.«

Fælles for dem alle: De flytter regningen for udbudsmaterialets huller og uklarheder fra den, der har skrevet materialet, til den, der har læst det. I vores analyser af danske udbud er catch-all-formuleringer blandt de hyppigste afvigelser overhovedet — de gemmer sig i særlige betingelser, byggesagsbeskrivelser, arbejdsbeskrivelsernes indledninger og selv i tilbudslisters noter.

AB18's udgangspunkt: Tilbuddet omfatter det, der er beskrevet

AB18 har en klar og entreprenørvenlig grundregel i § 5, stk. 2: Tilbuddet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på de tegninger og modeller, der er udleveret som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise.

Dertil kommer én — og kun én — indbygget opsamling: Tilbuddet indeholder også alle nødvendige fagmæssige biydelser til arbejdets færdiggørelse, jf. § 5, stk. 2, sammenholdt med § 12, stk. 2. Biydelser er de mindre ydelser, der fagmæssigt hører med til at gøre det beskrevne arbejde færdigt — ikke selvstændige arbejder, der burde have været beskrevet.

Ansvaret for beskrivelsens kvalitet ligger samme sted: Efter § 4, stk. 2 bydes der på grundlag af de oplysninger, som er indeholdt i udbudsmaterialet, og materialet skal være entydigt formuleret, så der er klarhed over ydelser og vilkår. Uklarhed i udbudsmaterialet er med andre ord bygherrens risiko i AB18's system — catch-all-klausulen er bygherrens forsøg på at aftale sig ud af den.

Derfor er catch-all-klausuler så dyre

• De kan ikke prissættes. Du kan kalkulere det beskrevne — men ikke »alt hvad der måtte vise sig nødvendigt«. Enten indregner du en stor risikopræmie og taber på prisen, eller du lader være og bærer risikoen gratis.
• De udhuler ekstraarbejdssystemet. AB18 §§ 23-25 giver en afbalanceret proces for ændringer: Bygherren kan forlange ændringer, og du har krav på regulering af pris og tid. Med en catch-all i hånden kan bygherren i stedet afvise ethvert krav med, at ydelsen »allerede er indeholdt i tilbuddet«. Diskussionen flytter fra »hvad koster ændringen« til »om der overhovedet er en ændring« — og den diskussion starter du nu i modvind.
• De forstærker andre fravigelser. Kombineret med en omvendt dokumentrangorden, hvor bygherrens materiale har forrang for dit tilbud, og med funktionskrav, der efter § 17 udløser projekteringspligt, kan en catch-all reelt gøre dig ansvarlig for både at opdage, projektere og betale for hullerne i bygherrens projekt.
• De skaber tvister. Netop fordi klausulen er elastisk, ender rækkevidden af den jævnligt i konflikt — og udfaldet afhænger af konkret fortolkning. Selv når du vinder, har diskussionen kostet tid, likviditet og samarbejdsklima.

De fem varianter, vi ser oftest

1. »Fuldt færdigt og funktionsdygtigt«

Klassikeren. Lyder harmløs — hvem vil ikke aflevere færdigt arbejde? Men juridisk forsøger den at gøre funktionen til ydelsesbeskrivelsen, så alt, hvad funktionen kræver, er omfattet — også det, ingen har beskrevet eller kalkuleret. Vær særligt vagtsom, når formuleringen står i en udførelsesentreprise, hvor du netop ikke har projekteret løsningen; læs også vores gennemgang af forskellen på AB18 og ABT18.

2. Komplementaritetsklausulen

»Dokumenterne supplerer hinanden gensidigt« — en ydelse nævnt i ét dokument gælder for alle. Den underminerer både § 5, stk. 2's afgrænsning (arbejdsbeskrivelsens afsnit for den pågældende entreprise) og rangordensreglen i § 6, stk. 3, der netop findes, fordi dokumenter kan være i modstrid. I fagentreprise er den giftig: Du risikerer at hæfte for ydelser, der er beskrevet i en anden fagentreprises materiale.

3. Undersøgelsespligt-klausulen

»Entreprenøren har gjort sig bekendt med samtlige forhold, herunder eksisterende forhold på ejendommen.« Den forsøger at konvertere din tilbudsgennemgang til en garanti — så skjulte forhold, som ingen kunne se i tilbudsfasen, bliver din risiko. En besigtigelse på en time kan aldrig erstatte bygherrens forundersøgelser.

4. »Burde have forudset«

Krav om, at tilbuddet omfatter alt, hvad »en erfaren entreprenør kunne eller burde have forudset«. Målestokken er elastisk og fastlægges først bagefter — i praksis af den part, der skal betale regningen. Det er en omvendt bevisbyrde forklædt som professionalisme.

5. Grænseflade-opsamleren

»Alle grænseflader til øvrige entrepriser er indeholdt i tilbuddet.« Koordinering på grænseflader er en reel og legitim del af arbejdet — men en bred grænsefladeklausul uden beskrivelse af, hvilke ydelser der ligger på hvilken side af grænsen, samler alle de udefinerede mellemrum op hos dig.

Hvad gør du i praksis?

• Find dem, før du regner. Søg i materialet efter formuleringer som »fuldt færdigt«, »funktionsdygtigt«, »supplerer hinanden«, »uanset om«, »burde have forudset« og »alle nødvendige ydelser«.
• Stil spørgsmål i udbudsfasen. Bed bygherren bekræfte, at konkrete ydelser ikke er omfattet, eller at AB18 § 5, stk. 2 gælder uændret. Svaret bliver en del af aftalegrundlaget — og alene spørgsmålet tvinger ofte præcisering.
• Tag klare, samlede forbehold. Efter § 5, stk. 3 skal dine forbehold og fravigelser fremgå klart og samlet af tilbuddet. Et præcist forbehold — fx at tilbuddet alene omfatter de beskrevne ydelser, jf. AB18 § 5, stk. 2 — er langt stærkere end tavshed.
• Prissæt det, du ikke kan fjerne. Kan klausulen hverken forhandles ud eller afgrænses, er den en risikopost, der hører hjemme i kalkulationen — og i beslutningen om overhovedet at byde.
• Dokumentér fortolkningen undervejs. Opstår diskussionen alligevel, så håndtér den som en ændringsdiskussion efter §§ 23-25: skriftlig forespørgsel, varsling og aftaleseddel — se vores gennemgang af krav på betaling for ekstraarbejde.

Tjekliste: Catch-all-scanning på 10 minutter

1. Søg de særlige betingelser og arbejdsbeskrivelsernes indledninger igennem for opsamlingsformuleringer — de står sjældent i selve ydelsesbeskrivelserne.
2. Tjek, om § 5, stk. 2 eller § 12, stk. 2 er nævnt som fraveget — eller reelt er fraveget uden at paragrafferne nævnes.
3. Sammenhold med rangordenen: Står bygherrens brede formuleringer over dit tilbud ved modstrid?
4. Vurdér samspillet med funktionskrav — udløser beskrivelsen projekteringspligt efter § 17, stk. 1?
5. Formulér spørgsmål eller forbehold for hver fundet klausul — eller sæt pris på risikoen.

Catch-all-klausuler er designet til at blive overset — de ligner selvfølgeligheder og gemmer sig uden for de afsnit, man normalt regner efter. Det er præcis den slags formuleringer, Byg Agent er trænet til at markere, når systemet screener dit udbudsmateriale mod AB-regimets udgangspunkt. Se demoen, eller læs flere gennemgange af typiske fravigelser på bloggen.